Venstre presser regeringen for svar om offentlig erhvervsaktivitet

AFTALEBRUD: Mens erhvervsministeren skal i samråd, er finansministeren tavs om kritik af regeringens retræte fra aftale om offentlig erhvervsvirksomhed. Samtidig skaber ny afgørelse fra indenrigsministeren vrede i Østjylland.

Regeringen skal ikke slippe afsted med at løbe fra sit håndslag på at sikre bedre klageadgang og skærpede regler om prissætning, når kommuner løser opgaver, som alternativt kunne varetages af private virksomheder.

I hvert fald ikke hvis det står til Venstre, der i regi af VLAK-regeringen indgik en delaftale på området med Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti i foråret 2018.

En aftale hvis aktuelle status er uafklaret, efter regeringen sidst i oktober undsagde en central del. Nemlig et nyt klagenævn for erhvervsaktivitet.

Login