Tre nye love på kommunalområdet

LOVÆNDRING: Kort før udgangen af 2012 har Økonomi- og Indenrigsministeriet fået vedtaget tre lovforslag. Læs mere om, hvordan de nye love vil påvirke kommunerne.

Tirsdag 11. december 2012 vedtog regeringen tre nye love på kommunalområdet efter 3. behandling. Ifølge Økonomi- og Inderigsministeriet skal lovændringerne primært lette det administrative arbejde i kommunerne og give større handlefrihed. 

L4: Efter kommunernes ønske bliver loven om Det Centrale Personregister og sundhedsloven ændret. Et enigt Folketing har vedtaget, at kommunerne i forbindelse med International Citizen Service (ICS) kan samarbejde om registrering af udenlandske arbejdstagere og deres familier i CPR-registret. Derudover kan kommuner samarbejde om ændring og præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, videregivelse af oplysninger fra CPR til pensions- og forsikringsselskaber samt udstede sundhedskort og EU-sygesikringskort. 



L5: Loven om kommunernes styrelse og regionsloven er ændret, så man fjerner kravet til kommunale kvalitetskontrakter samt kommunale og regionale udbudsstrategier. 64 folketingsmedlemmer stemte for (S, R, SF, EL, LA), og 46 stemte imod forslaget (V, DF, K).



Login