Tidligere amtsborgmester forlader Venstre

Knud Andersen, der er tidligere amtsborgmester på Bornholm og borgmester i Hasle Kommune, har meldt sig ud af Venstre i protest mod partiets lokale ledelse.

Venstres tidligere amtsborgmester og borgmester i Hasle Kommune Knud Andersen siger farvel til partiet og har meldt sig ud. Han er utilfreds med den lokale ledelse på Bornholm, skriver Bornholms Tidende.

Det er især håndteringen af interne uenigheder om den grønne energipolitik, der har fået ham til at træffe beslutningen.

"Baggrunden er, at jeg gennem henvendelser fra kredse udenfor Venstres gruppe i KB (kommunalbestryrelsen, red.) har fået oplysninger, der afslører, hvordan formanden for gruppen, Søren Schow, sammen med formanden for Bornholms Venstre, Frederik Tolstrup, har ført skyggeforhandlinger på de gruppemøder hvor jeg har deltaget."

Login