Stor forskel på kommunens byggegebyrer

KORT NYT: Der er meget stor forskel på de gebyrer, som kommunerne opkræver for at behandle en byggesag.

Kommunerne opererer med meget forskellige prisniveauer, når det kommer til at behandle byggesager, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

I de billigste kommuner koster det under 5.000 kroner at få behandlet en byggesag, hvis man ønsker at opføre en fabriksbygning på 5.000 kvadratmeter.

Derimod koster det helt op til 875.000 kroner, hvis byggesagen behandles i Københavns Kommune, og i 11 kommuner i og omkring hovedstadsområdet koster det over en kvart million.

Den store forskel høster kritik fra bl.a. Dansk Industri.

”Kommunen er en spiller i en byggesag, og jokeren er, at det koster penge. Derfor har vi også sagt, at man skal have gjort noget ved det, så det bliver mere ensartet,” siger direktør i DI-Byg, Elly Hove, til Jyllands-Posten.

Login