Støttepartier til Wammen: Suspender budgetlofter i regioner og kommuner

CORONA: Regeringen bør gøre det klart for regioner og kommuner, at de ikke risikerer sanktioner for at afvige fra de planlagte økonomiske rammer, lyder det fra SF og Enhedslisten, der begge opfordrer finansministeren til midlertidigt at suspendere budgetloven.

Regeringen bør give regioner og kommuner en garanti for, at de ikke vil blive straffet, hvis de under den ekstraordinære corona-situation sprænger de planlagte budgetter.

Det bør ske ved midlertidigt at suspendere de budgetlofter, der binder økonomien i kommuner og regioner, mener flere af regeringens støttepartier. 

"De skal vide både regionalt og kommunalt, at de ikke får en ordentlig én med sanktionshammeren på den anden side af krisen, fordi de har øget udgifterne til for eksempel sundheds- og plejepersonale," lyder det fra SF's finansordfører, Jacob Mark. 

Login