Sorøs vicedirektør fratræder fra dags dato

Vicedirektør i Sorø Kommune, Andreas Jegstrup, har indgået en fratrædelsesaftale med øjeblikkelig virkning.

Sorø Kommune skal finde en ny vicedirektør. Kommunaldirektør Henning Daugaard oplyser i en pressemeddelelse, at vicedirektør Andreas Jegstrup har indgået en fratrædelsesaftale.

"Sorø Kommune og Andreas Jegstrup er blevet enige om ikke at fortsætte samarbejdet," fortæller Henning Daugaard i pressemeddelelsen.

Jegstrup har været ansat som vicedirektør i Sorø Kommune siden april 2021, og har fra august til december været konstitueret kommunaldirektør indstil ansættelsen af Henning Daugaard.

Login