Sønderborg vil være CO2-neutral

KOMMUNALSTAFET: Sønderborg Kommune har oprettet ProjcetZero, som gennem grøn jobskabelse og vækst skal gøre Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029. Læs her, hvordan og hvem der er den næste modtager af 'kommunalstafetten'.

Af Peter Rathje
Administrerende direktør for ProjectZero, Sønderborg

Et enigt byråd godkendte i forsommeren 2007 Sønderborg Kommunes ProjectZero, som blev født som et ægte OPP-samarbejde fokuseret på at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029, baseret på bæredygtig vækst og grøn jobskabelse.

Siden starten er områdets CO2-udledning reduceret med 18 procent, og der er skabt cirka 800 grønne job som følge af de tilknyttede initiativer. Derudover tiltrækker Sønderborg i dag stor interesse fra blandt andet kinesiske byer, som søger inspiration og løsninger til bæredygtig vækst.

En brændende platform
ProjectZero-visionen blev tænkt af en lokal tænketank, Futura Syd, med ambition om at løse klimaudfordringen først i Sønderborg og dernæst rokke ved verden baseret på de skabte erfaringer.

Login