Socialstyrelsens vicedirektør takker af: "Staten og kommunerne har meget at lære af hinanden"

For vicedirektøren hos Socialstyrelsen har centraladministrationen været en effektiv embedsmandsskole. Nu står hun overfor et skifte fra staten tilbage til det kommunale, som hun mener har meget at lære af hinanden.

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?

En af vores vigtigste opgaver i Socialstyrelsen er at sikre, at politiske aftaler, lovgivning og aktuelt bedste viden på det sociale område bliver omsat til praksis i landets kommuner, regioner og sociale tilbud. Vi har for nylig lavet en ny strategi, der skal gøre, at vi løfter dén opgave med endnu større relevans og gennemslag.

Meget af min tid i øjeblikket går derfor med at sikre, at vi får strategien implementeret i alle dele af vores organisation. Det handler for eksempel om at rykke tættere sammen med resten af sektoren, så vi løser sociale problemer endnu mere effektivt, end når vi som styrelse går ud alene. 

Login