SF dropper landskampagne for at begrænse tab

KOMMUNALVALG: Det er gået stejlt ned ad bakke for SF siden seneste kommunalvalg. En decentral valgkamp med fokus på storbyerne og partiets to provins-borgmestre skal minimere tilbagegangen ved efterårets valg.

"Vi kommer til at miste stemmer i forhold til valget i 2009, for den landspolitiske udvikling vil slå igennem i nogen grad. Det ved jeg godt. Jeg er jo ikke Komiske Ali."

Sådan siger SF's mangeårige kommunalvalgsstrateg og tidligere landssekretær, Ole Hvas, til Altinget.dk.

Ole Hvas, der er i fuld gang med at forberede partiet på efterårets valg, tror dog godt, at SF kan begrænse nederlaget. Professor Søren Risbjerg Thomsen vurderede i en prognose for Altinget.dk i januar, at SF ville lande på omkring 7,5 procent af stemmerne ved valget til efteråret. Det vil være en halvering i forhold til valget i 2009 og bringe SF på det niveau, de har ligget på ved kommunalvalgene fra 1993 til 2005.

Login