Seniorer med jobgaranti oversvømmer kommunerne

SENIORJOB: Kommunerne har i årets første måneder haft travlt med at ansætte seniorer, der vil indfri deres jobgaranti. KL kræver, at seniorjobordningen afskaffes, fordi kommunerne bliver løbet over ende af seniorer, der har mistet dagpengene.

En rundspørge fra KL blandt landets kommuner viser, at antallet af personer i seniorjob siden årsskiftet er mere end femdoblet. Ved årsskiftet var der blot 599 seniorjobbere i kommunerne. Dette tal var i marts steget til 3.161.

Ifølge KL's beregninger vil kommunerne mangle ca. 800 millioner kroner i 2013, idet statens tilskud til seniorjobordningen tager udgangspunkt i en forventning om 1.100 seniorjob i 2013.

En bekymrende udvikling, lyder det fra KL-formand Erik Nielsen (S), der mener, at regeringen bør reducere eller afskaffe seniorjobordningen.

Login