S-borgmester: Saml drift og anlæg i ét udgiftsloft

ØKONOMI: Det skaber ekstra administration og ufleksibel styring af kommunerne med to forskellige udgiftslofter. Samlæg dem i ét udgiftsloft, lyder det fra Brøndby-borgmester Ib Terp. Forsker vil helt droppe anlægsloft.

Han har en klar opfordring til regeringen og Folketinget.

"Kør for en gangs skyld regelmaskinen lidt baglæns. Regler for reglernes skyld gavner ikke nogen, men skader tværtimod samfundets effektivitet," skriver han.

Efter længere tids pres fra en række kommuner og sit eget bagland valgte regeringen for få dage siden at hæve anlægsloftet med to mia. kr. i 2013, så loftet bliver på godt 18 mia. kr.

Svært at styre
Kurt Houlberg, der er programchef i Kora, kan ud fra et snævert kommunalt synspunkt godt følge Ib Terps bøn til regeringen.

"Ved at slå rammerne sammen undgås det, at man i den kommunale prioritering skal skele til, om man løbende vil bruge lidt flere penge på anlæg og mindre på drift. Og det kan man i dag ikke uden tillægsaftale med staten," siger han.

På den anden side frygter Kurt Houlberg, at kommunerne får svært ved at styre én samlet ramme.

Login