Rige hovedstadskommuner står for skud

UDLIGNING: Rige K-kommuner skal betale, når særtilskudsordningen i hovedstadsområdet skærpes, erfarer Altinget | Kommunal. Regeringen forhandler udligning med Enhedslisten, der også vil have penge til bysociale tiltag.

Hidtil har regeringen forhandlet med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der har ganske forskellige interesser på udligningsområdet. Men mandag sadlede man så om til fordel for Enhedslisten, der ved, hvad de vil: Tage penge fra Nordsjælland og afhjælpe sociale problemer i storbyerne.

Altinget | Kommunal erfarer, at regeringen og Enhedslisten forhandler om en justering af hovedstadsområdets særtilskud, der kan sende millioner af kroner fra Nordsjælland til særligt trængte kommuner i hovedstadsområdet. Med forslaget står eksempelvis Gentofte til at skulle afgive 74 mio. kr. om året i stedet for de 67 mio., der var regeringens udspil.

Desuden vil Enhedslisten have afsat et beløb til såkaldt bysociale indsatser rettet mod storbyproblemer såsom hjemløshed. Andre krav kan desuden komme i spil.

Login