Regeringen tager kun ansvar for det nære i sundhedsreformen. Det svære overlades til embedsværket

Det er hverken en nem eller en populær opgave at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet. Embedsværkets udfordringer forværres yderligere af regeringens forslag om at oprette op til 20 nærhospitaler, skriver Karsten Bo Larsen.

Danskerne vil have flere og bedre sundhedsydelser, men i de næste cirka ti år er der stort set kun råd til, at bevillingen til sundhedsvæsenet lige præcis kan følge den stigende aldring i befolkningen, hvilket alt andet lige kun vil sikre et uændret serviceniveau.

Det skyldes, at der også skal være råd til øgede forsvarsudgifter og øgede udgifter på andre områder som følge af den demografiske udvikling. Desuden har Danmark OECD's højeste skattetryk, der ikke kan øges væsentligt uden store langsigtede konsekvenser for incitamenterne til arbejde, innovation og iværksætteri.

Selvom det skulle lykkes at finde yderligere midler til sundhedssektoren gennem besparelser på andre områder, er det desuden usikkert, om det vil være muligt at rekruttere tilstrækkeligt med sundhedsuddannede medarbejdere til, at de øgede midler for alvor kan omsættes til et kvalitetsløft.

Login