Regeringen mangler flertal til kommunal sultekur

FINANSLOV: Både DF og S slår bremserne i for regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag. Det kan gøre det mere end svært at trække penge ud af kommunerne i forbindelse med en kommende finanslov.

Det ser ud til at blive en svær øvelse for regeringen at hente penge til kommende finanslove fra kommunernes budgetter. I hvert fald hvis pengene skal bruges på andet end borgernær velfærd.

Med det såkaldte omprioriteringsbidrag har regeringen ellers lagt op til hvert år at skære 2,4 milliarder kroner af de kommunale budgetter. Pengene skal i stedet kunne bruges i forbindelse med politiske aftaler og forlig indgået på Christiansborg.

Men før regeringen og politikerne på Christiansborg kan få råderet over pengene, skal de flyttes fra det kommunale kasser til det statslige pengekasse. Og den øvelse er der ikke flertal for i Folketinget.

Login