Regeringen kommer under pres for at sikre flere penge til ældre på finanslov

FINANSLOV: Regeringens prioritering af ældre i finanslovsudspillet vækker skuffelse hos støttepartier, som vil møde op med krav om faste teams og flere varme hænder.

"Uambitøst". Sådan betegner Enhedslisten regeringens prioritering af ældre i finanslovsudspillet.

"Vi er noget skuffede over udspillet på ældreområdet. I forhold til de udfordringer, vi står over for, løser det her jo overhovedet ikke problemstillingen," siger gruppeformand og ældreordfører Peder Hvelplund.

Regeringen har afsat 200 millioner kroner ekstra årligt i 2021 og 2022, som skal fremme kvaliteten og kompetencerne hos ansatte i ældreplejen. Derudover afsættes 20 millioner kroner til et videreførelse af et forsøg med en ledsagerordning for ældre med synshandicap i 2023 samt 8,7 millioner i 2024.

Login