Regeringen godkender næste års budgetter

BUDGET2014: Kommunernes samlede budgetter ligger lidt under den aftalte serviceramme for 2014, men lidt over på anlægssiden. Det er ok, siger regeringen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL har nu opgjort kommunernes budgetter for det kommende år, og resultatet bekræfter de prognoser, som KL udarbejdede under budgetlægningen.

Kommunerne holder sig inden for rammerne af økonomiaftalen for 2014. 

"Serviceudgifterne ender en lille smule under rammen, mens anlægsudgifterne ender lidt over. Samlet set skal vi ud i decimalerne for at finde en marginal afvigelse i forhold til økonomiaftalen. Det er altså imponerende, når man husker, at 98 kommuner har koordineret budgetter for i omegnen af 250 mia. kr.," siger KL's formand, Erik Nielsen (S), i en pressemeddelelse.

Login