Randers: Byrådsmedlemmer slipper for landsretten

Randers Kommune tabte sagen om omkonstituering, der var anlagt af tre byrådspolitikere, og kommunen har nu besluttet ikke at anke dommen til landsretten.

5. april bev der afsagt dom i sagen mellem Randers Kommune og de tre byrådspolitikere, Kasper Fuhr Christensen (VL), Bjarne Overmark (BL) og Daniel Madié (K), der sammen havde anlagt sagen. Dermed fik de tre sagsøgere rettens ord for, at byrådsflertallet uretmæssigt havde frataget dem deres udvalgsformandsposter tilbage i juni 2015.

Og noget tyder på, at det er det sidste punktum, der bliver sat i sagen. Et flertal i byrådet har på et møde 23. april besluttet ikke at anke dommen til landsretten. 12 stemte for (Venstre og Dansk Folkeparti) at anke og 19 stemte imod. 

Randers Kommune er ligeledes dømt til at betale sagens omkostninger på i alt 100.500 kr.

Login