Ny debat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?

TEMADEBAT: Endnu engang er budgetloven kommet på den politiske dagsorden. I en ny debat giver centrale aktører deres bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.

Budgetloven er atter igen blevet et varmt politisk emne.

Regeringen har sat dato på, hvornår en forestående evaluering af loven vil føre til ændringer. Et nyt lovforslag forventes fremsat til februar. Og i denne måned anbefalede vismændene i Det Økonomiske Råd i en ny rapport, at budgetloven skal justeres for at give mulighed for, at staten kan have større midlertidige underskud.

Loven stiller krav om, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 procent af BNP, men står det til vismændene, skal regeringen og Folketinget enkelte år kunne fravige fra underskudsgrænsen på 0,5 procent.

Login