Ny aftale åbner sluserne for hård kystbeskyttelse i kommunerne

En tradition for årelange slagsmål mellem Kystdirektoratet og kommunerne er på vej til at blive lagt i graven.

Torsdagens aftale mellem regeringen og kommunerne betyder nemlig, at det fremover er kommunerne selv, der træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse.

Målet med aftalen er, at det skal blive hurtigere og langt mere simpelt for kommunerne at lave store fælles kystbeskyttelsesprojekter.

“Hurtigere afgørelser og mindre bureaukrati er afgørende for de borgere, der kan se havet æde sig vej ind mod huset og deres ejendom, eller som har oplevet oversvømmede stuer og kældre,” siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Mere hård kystbeskyttelse
Aftalen gør op med en række af de dispensationer og tilladelser, der i øvrigt kræves for at lave kystbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i de konkrete sager ikke skal bruge ressourcer på at dispensere fra fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer.

En anden konsekvens af aftalen med kommunerne er, at grundejerne fremover skal have lettere ved at betjene sig af såkaldt hård kystbeskyttelse. Hidtil har der været krav om, at man i forsøget på at undgå erosion af kysterne skulle fodre med sand, som er gravet op fra havbunden.

Metoden har fra flere sider været beskyldt for at være spild af penge. Og nu lytter regeringen så til kritikken ved at gøre det lettere at etablere stenhøfder og andre mere bastante alternativer.

“Borgerne får bedre mulighed for at benytte hård kystbeskyttelse, og i de store fælles projekter fjerner vi en række restriktioner for, hvornår man kan få tilladelse til at kystbeskytte. Det er noget, som både borgere og kommuner har ønsket,” siger Esben Lunde Larsen.

Fejlslagent dige førte til årlige oversvømmelser
Hermed rækker ministeren hånden ud til de borgere, som i desperation har oplevet, at deres beboelse trods konkrete planer om kystsikring gang på gang er blevet oversvømmet.

Et hyppigt brugt billede på frustrationerne er Jyllinge Nordmark på den østlige bred af Roskilde Fjord. Her blev Esben Lunde Larsen i forbindelse med et borgermøde tidligere på året præsenteret for en beboer, som tre gange på tre år er blevet ramt af voldsomme oversvømmelser.

Balladen kan spores tilbage til et fejlslagent digebyggeri, som på trods af overvældende flertal blandt borgerne blokeres af en håndfuld grundejere.

Og den slags obstruktioner skal det nu være slut med, forklarer ministeren. I et skoleeksempel på sproglig afsmitning taler han om “one stop shops” og “fast tracks” som vejen til at sikre, at sagsbehandling og klageadgang ikke trækker ud i evigheder.

Endelig vil han afskaffe en såkaldt 25-års regel, som betyder, at borgere hidtil har fået afslag på kystbeskyttelse, hvis der ikke er et umiddelbart behov inden for de næste 25 år.

“Det giver ingen mening, at borgere, der selv er parat til at betale for at beskytte deres egen ejendom, får et nej fra myndighederne,” siger han.

KL: Nu trækker det ikke ud i evigheder
I KL er formand Martin Damm (V) stærkt begejstret for aftalen, som højner den kommunale autonomi på kystområdet.

“Meningen er, at hele den her opgave flytter ud til kommunerne, så projekterne hurtigere kan føres ud i livet. Og det kan jeg kun være yderst tilfreds med,” siger han og fortsætter:

“Tidligere har vi set eksempler på projekter, som har haft den lokale finansiering på plads, men hvor klager har betydet, at de har trukket ud i evigheder. Og det ser det ud til, at vi nu slipper for.”

Et andet ønske fra KL til økonomiforhandlingerne med regeringen var genindførelsen af muligheden for fuld takstfinansiering af klimatilpasningsprojekter. Men her kunne man ikke blive enige om en konkret model. Og spørgsmålet blev i stedet sparket til hjørne med henvisning til behovet for yderligere undersøgelser.

“Der er lavet en evaluering af takstfinansieringen. Og den viser klart, at det er sund fornuft. Men nu får regeringen lov til at regne yderligere på tallene,” siger Martin Damm.

Alternativet: Vi mister objektiviteten
Mens Venstre både på nationalt og lokalt plan er yderst tilfreds med aftalen, går en række røde organisationer og partier til angreb på afmønstringen af Kystdirektoratet.

“Der er risiko for, at magtfulde borgere i en kommune med tætte relationer til det politiske miljø kan presse igennem, at lige netop deres sommerhus skal have særlig kystbeskyttelse. Og vi ved, at små stykker med kystbeskyttelse ikke virker,” siger miljøordfører i Alternativet Christian Poll.

Læs en uddybning af kritikken her