Mandag får vi eksperternes bud på fremtidens beskæftigelsespolitik – og kommunerne ser ud til at blive spillets vinder

Meget tyder på, at regeringens ekspertgruppe vil foreslå at fjerne retten til en lang række kurser for arbejdsløse for at finde de tre milliarder, regeringen vil spare. Det vil fagbevægelsen være yderst kritisk overfor.

Mandag kan blive startskuddet til endnu en lang armlægning mellem SVM-regeringen og fagbevægelsen.

Her fremlægger regeringens ekspertgruppe sine anbefalinger til, hvordan man kan spare tre milliarder kroner på jobcentrenes beskæftigelsesindsatsen.

Umiddelbart skulle man tro, at en så hårdhændet barbering af en kommunal kerneopgaver ville være lidt af en bet for landets kommunalpolitikere. Men paradoksalt nok ser kommunerne ud til at have trukket det længste strå i øvelsen, og fagbevægelsen står tilbage som den store taber. I hvert fald ifølge de kilder, Altinget har talt med.

Login