Kommunaldirektør i Vallensbæk stopper med øjeblikkelig virkning

AFSKEDIGET: Nu siger Vallensbæk igen farvel til en kommunaldirektør. Lars Hansen fratræder sin stilling som kommunaldirektør i Vallensbæk Kommune. Det sker efter "gensidig aftale." 

Lars Hansen har siden 1. juni 2013 været kommunaldirektør i Vallensbæk Kommune, men stopper på posten med øjeblikkelig virkning. Beslutningen blev truffet af en enig kommunalbestyrelse torsdag sidste uge. 

Det skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse. 

Ifølge SN.dk kan Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K), ikke sige noget om, hvad der ligger til grund for fratrædelsen. 

Login