KL afviser forslag om regionalt overherredømme i sundhedsvæsnet

Danske Regioner vil samle ansvaret for hele sundhedsvæsnet - herunder også det nære - hos regionerne. Det forslag hælder KL dog ned ad brættet. Her ser man sundhedsklyngerne som svaret på problemerne i overgangene mellem sektorerne.

Der er igen lagt i kakkelovnen til nye kampe i den store debat om sundhedsvæsnets fremtidige struktur.

Da Danske Regioners formand Anders Kühnau Hansen (S) mandag talte til åbningen af Lægeforeningens årlige Lægedage i Bella Centeret, var det med et budskab, der ikke var til at overhøre i KL-huset flere kilometer væk.

Regionerne skal overtage det samlede myndighedsansvar for hele sundhedsvæsnet, og dermed også den geografisk decentrale del, som i dag er forankret i kommunerne, lød det.

Login