Hvidovre Kommune finder ny direktør
Susan Bjerregaard bliver fra 1. april ny direktør for Børn og Velfærd i Hvidovre Kommune.
Konstitueret direktør for Børn og Velfærd i Hvidovre Kommune, Susan Bjerregaard, bliver fra 1. april fastansat i stillingen, som hun har været konstitueret i siden august 2016.
Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.
Susan Bjerregaard overtog direktørstolen for Christine Brochdorf, der forlod Hvidovre til fordel for kommunaldirektørposten i Furesø Kommune.