Haderslev Kommune fyrer forsyningsselskabets direktør
Direktøren i det kommunalt ejede forsyningsselskab Provas, John Mølgaard, fratræder efter uenigheder.
John Mølgaard, der indtil nu har siddet som direktør i forsyningsselskabet Provas i Haderslev, er blevet bedt om at gå.
Det skriver JydskeVestkysten.
Haderslev Kommune ejer selskabet, og Provas står for håndtering og servicering af affald, drikkevand og spildevand i hele kommunen. Motivet bag fyringen er længere tids uenighed om strategien for Provas og selskabets samarbejde med kommunen.