Fredericia overlader plejeboliger til privat virksomhed

KORT NYT: I Fredericia Kommune har de valgt at udlicitere opgaven med administrering af plejeboliger til virksomheden Lejerbo Kolding for at spare penge.

I november valgte Fredericia Kommune at udbyde opgaven med administration af 400 plejeboliger. Kommunen kunne ikke selv byde ind med den billigste pris, og derfor overtager Lejerbo i Kolding nu opgaven. 

Efter udbuddet viser det sig, at opgaven kan løses til under halvdelen af prisen. Fredericia Kommune bød selv ind med en pris på 2950 kroner om året, hvorimod Lejerbo kunne klare opgaven for 1385 kroner årligt. Det skriver Fredericia Dagblad.

Hos Fredericia Kommune ville man gerne selv have løst opgaven, men kunne altså ikke nå det billigere bud.

Login