Forsker: Ghettonetværk skaber værdi

GHETTOVIDEN: Internationale erfaringer viser, at det kan være en meget dårlig ide at nedbryde netværk i socialt belastede boligområder.

Ikke kun i Danmark forsøger man at bulldoze problem-ghettoer væk. Både franske og britiske politikere har taget nedrivning i brug, men resultaterne har langtfra været prangende hver gang.

"Specielt i England har man haft erfaringer med nedrivning af bygninger. Og der er eksempler på, at det er gået rigtig, rigtig dårligt. Indbyggerne satte simpelthen ild til husene," fortæller Søren Villadsen, der har mange års international erfaring som forsker og rådgiver i forbindelse med blandt andet udvikling af socialt belastede miljøer.

"Det kan vi ikke nødvendigvis overføre til Danmark, men vi er mange, der undrer os over, hvad det så er for et boligsocialt projekt, der skal sættes ind for at genhuse de mennesker," siger Søren Villadsen.

Login