Flertal forhandler budget uden om borgmester

KORT NYT: Fire partier i Helsingør er ved at indgå et forlig om budgettet for 2013 - uden om de borgerlige.

Borgmesteren i Helsingør, Johannes Hecht-Nielsen (V), vil spare 150 mio. kroner på næste års budget for kommunen.

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Lokaldemokraterne har derfor forhandlet deres bud på budgettet for 2013, og borgmesteren risikerer derved at komme i mindretal med sit budgetforslag.

Socialdemokraternes ordfører og borgmesterkandidat, Henrik Møller, fortæller, at de fire partier vil fremlægge deres forslag til budgettet, når byrådet mødes næste gang. Herefter vil de invitere de borgerlige partier til forhandling.

"Det nye er, at vi har taget initiativet. Og vi fremlægger så en ramme for budgettet, som vi arbejder ud fra," siger Henrik Møller.

Login