Feriedanmark går efter juvelen i udflytningskronen

TURISME: Jammerbugt og adskillige andre feriekommuner har lagt billet ind på VisitDenmark. Organisationen ligger dog stadig i København, mens andre arbejdspladser rykker vestpå. VisitDenmarks formand ønsker at blive i hovedstaden og har arbejdet for sagen.

VisitDenmark med sine 50 medarbejdere ligger på Islands Brygge i København, også efter den anden udflytningsrunde er gennemført. Måske varer det ikke ved forevigt. I hvert fald har mange kommuner efterhånden lagt billet ind på organisationen, som trækker udenlandske turister til Danmark.

"Ja, her for Jammerbugt Kommunes vedkommende er vi jo en af de kommuner i Danmark, hvor turisme fylder allermest, også i forhold til samfundsøkonomien. Det, der er vigtigt i forhold til udflytning, er, at man ikke skal ødelægge tingene undervejs. Men arbejdet med turisme tager jo ikke skade af at komme ud blandt folk, der lige præcis lever af turisme – tværtimod," siger Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V).

Målt på antallet af kommuner, der har udtrykt ønske om at lægge by til turistorganisationen, kunne man kalde VisitDenmark for den mest efterspurgte udflytning, der aldrig er besluttet.

Login