Fagbevægelsen raser over regeringens nye udbudslov
Regeringen har undladt at bruge et vigtigt våben i kampen mod underbetalt arbejdskraft i den nye udbudslov, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Den socialdemokratiske regering har forpasset chancen for at tage et helt afgørende våben i brug i kampen mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft og støtte op om den danske model.
Det er ikke en anklage, man hører hver dag fra fagbevægelsens top mod den nuværende S-regering.
Men det er tilfældet med den nye udbudslov, som netop nu bliver behandlet i Folketinget, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).