Fabrin: Kommunerne er blevet stærkere

INTERVIEW: Trods den sejlivede fortælling om at kommunerne er pressede, er det kommunale styre faktisk blevet styrket gennem de sidste mange år. Det siger tidligere Venstre-borgmester og mangeårig KL-topmand Erik Fabrin i et interview om udviklingen i det kommunale selvstyre.

Hver gang Christiansborg griber ind over for kommunerne, er det som om lokale politikere synger den samme sang. At staten blander sig i det, kommunalbestyrelserne bør bestemme.

Tidligere borgmester Erik Fabrin mener ikke, at det kommunale selvstyre har tabt terræn. Derimod mener han, at det kommunale selvstyre i dag er mere kraftfuldt end dengang, han trådte ind på den lokalpolitiske scene for 40 år siden.

"Gennem min tid som lokalpolitiker er det kommunale selvstyre blevet stærkere. Det er det blevet i kraft af kommunalreformen og især mængden af opgaver, kommuner administrerer i forhold til borgerne," siger Erik Fabrin til Altinget.dk.

Login