Evaluering af Udbetaling Danmark glemmer borgerne

KRITIK: HK Kommunal og Borgerservice Danmark savner borgerinddragelse i en evaluering af Udbetaling Danmark. KL medgiver manglen. Digitaliseringsstyrelsen mener, evalueringen kommer hele vejen rundt.

Sagen handler om et analysearbejde af Udbetaling Danmark, som indeholder en evaluering af Udbetaling Danmark samt en analyse afm hvilke opgaver der i fremtiden kan flyttes hertil. Et udkast til evalueringen og analysen er offentliggjort på baggrund af en aktindsigt, som HK Kommunal har fået.

I store træk giver evalueringen et rimelig positivt billede af Udbetaling Danmark som opgavevaretager, og i en pressemeddelelse siger overborgmester Frank Jensen (S), der er formand for Udbetaling Danmarks bestyrelse, blandet andet:

"Bestyrelsen genkender billedet af, at det første år med Udbetaling Danmark har været en succes, og at den nye myndighed er kommet sikkert fra land. Vi har sikret borgerne en tilfredsstillende service med fokus på ensartet praksis og høj retssikkerhed på tværs af landet. Samtidig har Udbetaling Danmark foreløbigt levet op til de økonomiske mål, og det er naturligvis også vigtigt."

Fra flere sider kritiseres evalueringen for ikke at komme hele vejen omkring, og derfor tegner den ikke det fulde billede af Udbetaling Danmark.

Login