Ekstra velfærdsmilliarder sender kommuner historisk tæt på statslig straf

ØKONOMI: For første gang i årevis brugte kommunerne i 2018 alle de milliarder på velfærd, de måtte. Det vækker både begejstring, men også bekymring, fordi kommuner var marginaler fra en statslig straf.

En smule mindre mådehold i Københavns Kommune, og så var 2018 endt som året, hvor kommunerne for første gang udløste en ’dummebøde’ fra Finansministeriet for at have brugt for mange penge på velfærd.

Kun godt 100 millioner kroner adskiller kommunernes regnskabsresultat fra det loft, der er lagt over det lokale forbrug på ikke mindst daginstitutioner, ældrepleje og folkeskoler.

Det svarer til blot 0,04 procent af kommunernes samlede velfærdsbevilling. Og var kommunerne gået over loftet, ville staten kunne straffe dem ved at trække et beløb svarende til budgetoverskridelsen ud af det efterfølgende års bevilling.

Login