Ekstra penge til folkeskolen er fordelt

TILSKUD: Første del af de ekstra 1,8 milliarder kroner til at gennemføre folkeskolereformen er fordelt. Se hvor meget din kommune modtager.

Finansieringen af regeringens folkeskolereform blev lagt fast i aftalen om kommunernes økonomi for 2014. I alt afsættes der 1,8 milliarder kroner til indfasning af reformen frem mod 2017. De første 300 millioner er netop blevet fordelt mellem landets kommuner.

Find opgørelsen over, hvad den enkelte kommune modtager ved at følge linket til højre.

"Tilskuddet er målrettet den enkelte kommunes økonomiske udfordringer, som indfasningen af folkeskolereformen giver. På den måde får kommunerne et bedre økonomisk grundlag for den opgave, som starter allerede fra næste år. Det er en stor opgave, og jeg håber, at tilskuddet giver et bidrag til at løfte opgaven," siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse.

Login