Ekspert: Udligning bør ændres

KORT NYT: Ifølge Kurt Houlberg fra KORA resulterer udligningen mellem kommuner i så skæve forhold for yderområderne, at systemet skal tænkes om. Radikale er ikke afvisende.

Kurt Houlberg, programchef ved KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse- og Forskningsinstitut, udtaler, at udligningen mellem kommuner skaber en skæv fordeling, og at systemet må tænkes om. Det siger han til DR. 

Det nuværende system betyder, at rige kommuner afleverer penge til fattigere kommuner. Andelen bliver blandt andet regnet ud på indbyggertal, hvilket resulterer i en lavere andel til de fattigere kommuner med et lavt indbyggertal. 

Radikale genkender problemet og fremhæver også, at det skal være muligt at få samme service i udkantsområder som mere centralt placerede kommuner. 

Login