Det med småt røber ny regerings kommunale knaster

ANALYSE: På de store linjer overopfylder rød bloks nye fælles forståelse KL’s krav for de næste års kommuneøkonomi. Men i detaljerne ligger kimene til hårde slagsmål ved kommende økonomiforhandlinger.

Uanset partifarve vil borgmestre, lokalpolitikere og kommunale embedsmænd finde en del interessant læsning i rød bloks såkaldte ”fælles forståelse,” som har gjort Mette Frederiksen (S) til ny statsminister.

Ambitionen om at forbedre velfærden er et helt element i det politisk kit, der binder den nye regerings bærende parlamentariske alliance sammen.

Der skal lægges en ”bund” under velfærden, som sikrer, at økonomien følger med i takt med, at der bliver flere ældre og børn. Det er, hvad KL har efterlyst de seneste mange måneder. Oven i det skal velfærden – hen ad vejen – løftes yderligere.

Login