Det betyder finansloven for kommunerne

FINANSLOV: Det bliver billigere for kommunerne i fremtiden at opføre almene boliger, og så skal der rådgives bedre om konkurrenceregler. Læs, hvordan finanslovforslaget påvirker kommunerne her.


Særligt om kommunernes økonomiske rammer

Aftale om kommunernes økonomi
Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 sikrer, at kommunerne til næste år kan videreføre udgiftsniveauet fra budgetterne for 2012.

For at styrke kvaliteten i dagtilbud udmønter regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2013 de 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud, der blev afsat med finanslovaftalen for 2012. Midlerne fordeles til alle kommuner, og der følges op på udviklingen i normeringen i kommunerne fra 2012 til 2013.

Herudover målrettes 300 mio. kr. til et løft af kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom.

Regeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og 2014. Regeringen har i den forbindelse fremlagt nye statslige initiativer, der frigør i alt 358 mio. kr. i kommunerne i 2013. De frigjorte ressourcer forbliver i 32 På vej mod et stærkere Danmark · August 2012 kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service efter lokale ønsker og behov. 

Læs finanslovforslaget her

Login