Denne uge på Kommunal (11)

DET SKER: KL vil i denne uge afholde syv faglige arrangementer. Ugens forløb begynder med temadag om kommunale vandhandleplaner og slutter af med det årlige Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg. Her vil økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R) blandt andre holde tale.

Ministeren:
Mandag deltager økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i reception til minde om det store japanske jordskælv i 2011. Receptionen afholdes på den japanske ambassade i Hellerup.

Tirsdag vil ministeren lede sit tredje ECOFIN-møde under det danske EU-formandskab. EU's økonomi- og finansministre skal bl.a. drøfte Kommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner i EU, drøfte lande med makroøkonomiske ubalancer samt tage stilling til Kommissionens forslag om en ny henstilling til Ungarn om at rette op på de offentlige budgetunderskud og delvis suspendering af midler fra EU's samhørighedsfond til Ungarn.

Torsdag taler Margrethe Vestager på vegne af regeringen til kommunalpolitisk topmøde arrangeret af KL. Topmødet finder sted i Aalborg Kongrescenter. Du kan læse mere om KL Topmødet under, andre arrangementer. 

Fredag taler ministeren ved Danicas Investor Conference i Tivoli Congress Center, hvor der i år deltager over 300 beslutningstagere fra virksomheder, den finansielle sektor, interesseorganisationer samt enkelte deltagere fra Folketinget/partierne.

Folketinget:
I denne uge i Folketinget sker der ikke noget relevant for hverken Økonomi- og Indenrigsministeriet eller for det kommunale område. Til gengæld afholdes der Kommunalpolitisk Topmøde, hvor ministeren deltager, som du kan læse mere om i nedenstående.

Andre arrangementer:
Ugen begynder med to temadage om den kommunale vandhandle plan. En temadag mandag 12. marts i Vejle og en temadag tirsdag 13. marts i Slagelse.

KL er arrangengør af temadagene, som er et led i en i forvejen afholdt temadag. Målgruppen henvender sig til kommunale projektledere, fagchefer og medarbejdere inden for vand- og kommuneplanlægning. Den første temadag er veloverstået og den anden temadag afholdes 12. og 13. marts i hhv. Vest- og Østdanmark.

KL afholder yderligere to "brush-up-workshops" forud for de fælleskommunale tælleuger. Her vil tællemetoden blive gennemgået, og der vil blive givet konkrete råd til at planlægge og afvikle tælleugerne, hvor der vil gives en introduktion til KONHEN2.0. 

Workshopperne foregår mandag 12. marts og onsdag 14. marts i hhv. Horsens Rådhus og KL-huset i København
 
Tirsdag 13. marts inviterer KL til en temadag om befordringsordninger. Der vil blive videregivet og formidlet gode eksempler og erfaringer fra kommuner, der har effektiviseret kørselsområdet.

Den samme dag tirsdag 13. marts inviterer COK, KL og Borgerservice Danmark dig til årets Borgerservicekonference, hvor fokus flyttes fra Udbetaling Danmark og til udviklingen af den kommunale borgerservice.

Endvidere vil Renosam være arrangør for to konferencer om kommunale affaldsgebyrer og regnskab. Konferencerne afholdes onsdag 14. marts og tirsdag 20. marts i hhv. København S hos Deloitte og Vestdanmark i Silkeborg

Onsdag 14. marts afholder KL et møde i kommunernes landbrugsnetværk. Temaet for mødet er udviklingstendenser i husdyrreguleringen.

Endeligt er der som omtalt under ministerens og Folketingets foretagende, Kommunalpolitisk Topmøde 2012, torsdag 15. og fredag 16. marts.

KL inviterer til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. Her vil Kommunalpolitikere og topchefer fra alle landets kommuner, ministre, organisationer m.fl. debattere Kommunale reformer og nytænkning.

Mødet skydes i gang af Kl's formand Jan Trøjborg, hvorefter at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestaler vil tale. 

Topmødet foregår i Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 4, 9000 Aalborg.

Endvidere vil der under det kommunalpolitiske topmøde foregå et fagligt arrangement. Traditionen tro afholder KOMDIR i samarbejde med KL et arrangement for de deltagende embedsmænd under de politiske gruppemøder, hvor Politikens chefredaktør Bo Lidegaard vil holde oplæg om "Folket og folkestyret". 

Login