Denne uge Kommunal (10)

DET SKER: Folketinget har mødefri uge, hvilket betyder, at der ikke fremsættes lovforslag, afholdes høringer eller samråd i denne uge. Til gengæld vil der i ugens løb være flere relevante arrangementer og kurser.

Ministeren
Det har desværre ikke været muligt at få oplyst ministerens foretagende for denne uge.

Folketinget
Denne uge er reserveret til Nordisk Råd, hvilket er en gammel tradition. Folketingets oplysning forklarer, at ugen vil være mødefri for Folketingets normale dagsorden, men der vil samtidig ikke forekomme nogle møder med det Nordiske Råd, som traditionen i sin oprindelses natur var forbeholdt.

Andre arrangementer
Ugen begynder mandag 5. marts med en temadag, hvor KL er vært for konferencen for KL's pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

KL har i tæt dialog med 16 kommuner udarbejdet et strategiudspil, som udpeger fem pejlemærker for, hvordan den kommunale socialpsykiatri bedst muligt kan støtte mennesker med sindslidelser i at mestre deres liv - nu og i fremtiden.

Beskæftigelsesarrangement 2012 - når viden virker. KL afholder endnu et arrangement 8. marts, hvilket omhandler, hvordan kommunerne kan omsætte den faglige viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen, til daglig praksis over for borgerne. 

Målgruppen for beskæftigelsestræf er ledere og nøglemedarbejdere på beskæftigelsesområdet i kommunerne, beskæftigelsesregionerne, ministerier, styrelser, organisationer, andre aktører, mv.

Endvider vil der i denne uge blive afholdt to arrangementer, der handler om finansieringsmuligheder.

Foundraising og finansiering af projekter er temaet for dette kursus tirsdag 6. marts. Growprojekter vil tilbyde kursus i foundraising som en alternativ vej til at skaffe midler og give konkrete værktøjer og viden om, hvordan arbejdet bedst muligt gribes an.

Kurset henvender sig til kommuner, selvejende institutioner, efterskoler, erhvervsskoler, sygdomsbekæmpende organisationer, kulturcentre, boligforeninger, lokalsamfund i udkantsområder, frivillige sociale foreninger, kommunale institutioner, jobcentre, idrætsforeninger, beboerforeninger, forsamlingshuse m.v.. Med andre ord vil kurset være interessant for mange af de kommunale institutioner.

Endeligt er der fredag 9. marts frist for ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter fra Landdistriktspuljen.  

På finansloven for 2012 er der afsat 21,7 mio. kr. til Landdistriktspuljen i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En del af midlerne anvendes til forsøgsprojekter, som har fokus på lokale ressourcer.

Det er muligt at søge i disse puljer, og der vil endvidere blive lagt på projekter, der formår at udvikle, realisere, fremhæve eller på anden måde sætte fokus på lokale ressourcer. 

Login