Danske Småøer kritiserer KL

KORT NYT: Sammenslutningen af Danske Småøer er utilfredse med KL, efter de har placeret nyt færgesekretariat hos Danske Havne.

Formand for Danske Småøer Dorthe Winther mener, at Danske Havne er en helt udenforstående aktør på småfærge-området, og derfor har KL med beslutningen fuldstændig siddet deres egne medlemmers ønsker overhørig.

“Så godt som alle kommuner pegede på en fremtidig placering af et færgesekretariat i Småøernes Færgeselskaber. Så når KL vælger at placere et færgesekretariat i Danske Havne - på trods af de manglende kvalifikationer og på trods af deres egne medlemmers indstilling - må der ligge noget andet bag,” siger Dorthe Winther.

KL har i forbindelse med en økonomisk aftale med Regeringen aftalt, at de vil forestå etableringen færgesekretariatet.

Login