Borgmestre afviser lokale udflytninger

UDFLYTNING: Lolland, Hjørring og Guldborgsunds borgmestre glæder sig over nye statslige job. Selv har de dog ingen konkrete planer om at rulle arbejdspladser tilbage til de byer, der mistede dem i forbindelse med kommunesammenlægningerne.

Et Danmark i balance betyder ikke nødvendigvis kommuner i balance. For selvom man i Lolland, Hjørring og Guldborgsund har modtaget flere hundrede arbejdspladser fra staten, så har ingen af de tre kommuner umiddelbart planer om at flytte kommunale job ud i de områder, der mistede offentlige arbejdspladser i forbindelse med kommunalreformen.

I den nordjyske Hjørring Kommune er der stor begejstring at spore for de nye arbejdspladser. Ikke mindst hos borgmester Arne Boelt (S), der er overbevist om, at udflytningen vil blive en succes – og ikke kun for dem, der bor tæt på Hjørring.

“Der er ingen tvivl om, at denne type arbejdspladser er gode, ikke bare for Hjørring, men faktisk for hele Vendsyssel. Der er også rigtig mange ægtefælle-arbejdspladser i det. Så nogle gange scorer vi dobbelt, fordi vi måske får to kæmpestore kompetencer i stedet for kun den ene," siger Arne Boelt.

Login