Aarhus-notat rejser tvivl om grundsalg til almene boliger

ALMENE BOLIGER: Aarhus Kommune sælger grunde, som kun kan bruges til almene boliger. Venstre opfordrer København til at lade sig inspirere af Aarhus.

En juridisk vurdering fra sommeren 2014 rejser tvivl om kommunernes muligheder for at skabe blandet boligsammensætning i byerne. I debatten om billige boliger i de store byer har blandt andet Københavns overborgmester Frank Jensen (S) argumenteret med, at kommunens grunde ikke må sælges under markedsprisen. Det er det argument, som notatet fra Aarhus går i rette med.

Notatet, der er udarbejdet af advokatfirmaet Bech Bruun, vurderer at det er i overensstemmelse med styrelsesloven, når Aarhus Kommune sælger grunde, som kun må bruges til at opføre almene boliger. En såkaldt rådighedsbegrænsning, som betyder, at kommunen formentlig sælger grundene til en lavere pris, end hvis der måtte opføres private boliger.

Chef for Bolig og Projektudvikling i Teknik og Miljøforvaltningen i Aarhus Bente Lykke Sørensen forklarer, at det er en naturlig konsekvens af kommunens vision om en blandet by. Og det er ikke kun almene boliger kommunen øremærker grunde til.

Login