Overenskomst 2015 bliver stilhed efter storm

INTERVIEW: Med et valg i sigte og lærerkonflikten frisk i erindringen tyder de kommende offentlige overenskomstforhandlinger på at blive en rolig omgang. Men finansministerens dobbeltrolle kaster lange skygger, siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand.

Mens de offentlige ansattes overenskomstforhandlinger i 2013 endte i et dramatisk opgør mellem Danmarks Lærerforening og KL, så er der udsigt til en anderledes rolig omgang, når der i starten af det nye år igen skal forhandles overenskomster for landets 730.000 offentlige ansatte.

Et folketingsvalg står for døren. En begrænset lønudvikling i den private sektor. Og offentlige arbejdsgivere med et udtalt behov for at klinke skårene oven på en historisk brug af lockout uden forudgående strejkevarsel.

Alt sammen er elementer, der ifølge Mikkel Mailand fra forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet peger i retning af, at de kommende overenskomstforhandlinger kan samles under overskriften 'stilhed efter storm'.

Login