Denne uge på Kommunal (11)

DET SKER: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er i kommunepraktik i Faxe Kommune. COK og Cubion inviterer til konferencen Frivillighed 2013, der sætter fokus på, hvordan kommunerne kan involvere flere frivillige. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 11. marts tager økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i kommunepraktik i Faxe Kommune hos borgmester Knud Erik Hansen.

Onsdag 13. marts holder Margrethe Vestager tale ved Danish-Chinese Business Forum. Arrangementet finder sted på Frederiksberg.

Folketinget
Onsdag 13. marts er der åben høring om e-valgsforsøg.

Kommunaludvalget afholder en åben høring om e-valgsforsøg for at belyse potentialer og udfordringer ved elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling ved valg i Danmark. Høringen tager udgangspunkt i regeringens lovforslag (L 132) om, at nogle udvalgte kommuner kan få mulighed for at lade vælgerne stemme elektronisk ved valg, og at optællingen af stemmer også kan foregå elektronisk. Vælgerne skal dog fortsat afgive deres stemme på valgstedet.

Login