Blodige alliancer

BOGUDDRAG: Konstitueringsfasen og fordelingen af borgmesterposterne blev mange steder særdeles politisk blodig ved kommunalvalget i 2009, skriver Jørgen Elklit og Ulrik Kjær i et uddrag fra deres nye bog KV09.

Af Jørgen Elklit og Ulrik Kjær
Professorer, hhv. Aarhus Universitet og Syddansk Universitet

Mange af de historier, der trak store overskrifter ved kommunalvalget i 2009, handlede om alliancer. Alliancer mellem partier og kandidater, der før valget blev indgået under stor mediebevågenhed, og alliancer, der efter valget blev skabt på måder, som for mange var så overraskende, at de ikke er blevet glemt lige med det samme. Hertil kom alliancer, der blev meldt åbent ud fra starten, og alliancer, der blevet indgået i forbindelse med hemmelige forhandlinger. Der var også alliancer, som blev udgangspunktet for loyale og stabile samarbejdsrelationer, og alliancer, der kun holdt, indtil et bedre tilbud til én af  parterne dukkede op. Ikke mindst tre typer af alliancer løb med en stor del af opmærksomheden.

For det første var der op til valget fokus på de valgforbund, partierne i kommunerne kan indgå. Muligheden for indgåelse af valgforbund har eksisteret længe, og spørgsmålet om, hvilke partier der har indgået valgforbund med hvem, har normalt ikke givet anledning til den store diskussion. To dage inden kommunalvalget i 2009 gik Venstres næstformand, Kristian Jensen, som også var partiets "kommunalvalgsgeneral", imidlertid noget usædvanligt ud i de landsdækkende medier og advarede borgerlige vælgere mod at stemme på vennerne fra VKO-blokken på Christiansborg - Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti - i de kommuner, hvor disse partier havde indgået valgforbund med Socialdemokratiet. Det var ifølge Kristian Jensen tilfældet i Greve, Køge og Fredensborg kommuner, hvor man altså kunne risikere, at borgerlige stemmer i sidste ende kunne hjælpe en socialdemokratisk borgmester til magten. Om det var en stigende grad af blokpolitik på det landspolitiske niveau siden 2001, der fik Kristian Jensen til at se på kommunalpolitikken ud fra samme blokpolitiske tilgang, kan man jo ikke vide, men valgforbund hen over en eventuel politisk midterlinje har som regel ikke været  set som specielt odiøse - og i hvert fald ikke noget de to store kommunale  partiers topfigurer skulle bruge krudt på i den sidste peptalk til vælgerne.

Login