Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon: Derfor er FN's Global Compact i strid med EU-regler

SVAR: I det gældende EU-udbudsdirektiv 2004/18/EF art. 48 fremgår en udtømmende liste over krav, der kan stilles til en virksomheds faglige og tekniske formåen. Da CSR, herunder FN’s Global Compact, ikke er indeholdt i listen, vil det være i strid med art. 48 at stille krav om virksomheders tilslutning til FN ́s Global Compact.

Corydon: Ved ikke, om klimatilpasning skal inddrages i forhandlinger om kommunal økonomi

SVAR: SF ville vide, om finansministeren har tænkt sig at inddrage klimatilpasning i forhandlingerne om den kommunale økonomi, herunder mulige konsekvenser for de kommunale anlægsrammer. Ministeren kan imidlertid oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til, hvilke temaer der vil blive inddraget i drøftelserne om den kommunale økonomi for 2016.

Minister til grønlandsk MF'er: Isbevægelser omkring Grønland kortlægges allerede

SVAR: Klima- og energiministeren oplyser, at DMI stiller oplysninger om isens bevægelser til rådighed på internettet i form af henholdsvis iskort, dagligt opdaterede satellitbilleder og fotografier fra helikopterovervågning. DMI udarbejder to gange om ugen hele året et oversigtsigtskort for alle farvandene omkring Grønland.

Brosbøl: LA misforstår indlæg om åbne kyster

SVAR: Liberal Alliance undrer sig over, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i debatindlægget "Bevar de åbne kyster" udtrykker begejstring for åbne og uspolerede danske kyststrækninger, når der er 40-80 store vindmøller på vej i Jammerlandbugten. Men det omtalte projekt drejer sig om opstilling af vindmøller på havet og ikke på selve kysten, forklarer ministeren, der også fortæller, at det er Energistyrelsen, der er myndighed for vindmøller på havet.

Uvist, om benzinbiler bliver forbudte i Danmark i 2050

SVAR: Den siddende regering har en målsætning om, at den danske energiforsyning i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. Klimaministeren vil dog melde ud, om biler fra udlandet, der kører på benzin eller diesel, må køre igennem Danmark efter 2050.

Danske oliefelter kan ende i hænderne på russisk oligark

SVAR: Venstre havde bedt klimaministeren redegøre for sin holdning til, at russeren Mikhail Fridman er ved at købe det tyske energiselskab RWE’s andele i de danske oliefelter Nini og Cecilie i Nordsøen. Ministeren svarer, at regeringen støtter EU’s forordninger og restriktioner som følge af situationen i Ukraine, men at disse sanktioner ikke på nuværende tidspunkt omfatter denne sag.

Klimaminister svarer om it-sikkerhed i det danske elnet

SVAR: Klimaministeren leverer her en længere redegørelse for, hvordan staten og EU arbejder for cyber- og informationssikkerhed, fastsat en række initiativer på energiområdet. På energiområdet skal der eksempelvis primo 2015 gennemføres en undersøgelse af niveauet for cyber- og informationssikkerhed i virksomheder i el- og naturgassektoren.