Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Beklageligt at støtte til solcelleanlæg forsinkes

SVAR: Klima- og energiministeren kalder det beklageligt, at udbetaling af pristillæg til flere ejere af solcelleanlæg er blevet forsinket. Energinet.dk har oplyst, at de første godkendelser af pristillæg til overgangsordningerne for solcelleanlæg først er givet i marts 2015.

Minister redegør for solcelle-sag mellem Energistyrelsen og Danmarks Almene Boliger

SVAR: Med baggrund i reglerne om kollektiv afregning er der allerede etableret en række solcelleanlæg i forbindelse med udlejede bygninger, herunder også i almene boliger. Danmarks Almene Boliger ønsker ud over denne mulighed, at afdelinger af almene boliger skal kunne nettoafregne kollektivt for hele afdelingen uanset de lokale forhold omkring ejerskab til og udformning af elnettet, og uanset om afdelingen er opdelt i flere bygninger.

Brosbøl: Giftigt jordaffald nær Thule er Grønlands Selvstyres kompetence

SVAR: Johan Lund Olsen (IA) havde bedt miljøministeren vurdere, om det er forsvarligt at deponere mange tons giftigt jordaffald i nærheden af Dundas ved Thule. Men miljø og dermed også spørgsmål om deponering af affald på Dundas er Grønlands Selvstyres kompetence, forklarer ministeren.

Minister redegør for nyfundne olie- og gasfelter i Nordsøen

SVAR: Energistyrelsen har opgjort, at der fra og med år 2000 og frem til nu er gjort nye fund af olie/gas i 12 efterforskningsboringer i "udbudsrundeområdet" i Nordsøen, dvs. området vest for 6 grader 15 minutter østlig længde.

Corydon giver svar om værdiansættelse af DONG-aktier

SVAR: Finansministeren leverer her en redegørelse for værdiansættelsen i forbindelse med salg af DONG-aktier. Finansministeriet vurderer, at aftalerne mellem New Energy Investment, ATP, PFA og staten repræsenterede de "efter omstændighederne bedst mulige aftaler", herunder at værdiansættelsen af DONG Energy før kapitalindskuddet på 31,5 mia. kr. "var rimelig".

Heunicke-svar om undtagelse af miljøvenlige biler fra parkeringsbetaling

SVAR: Venstre bad transportministeren forholde sig til, at Frederiksberg Kommune ikke har mulighed for at undtage miljøvenlige biler fra betaling ved parkering, fordi ministeren endnu ikke har fastsat nærmere regler for vejmyndighederne til at differentiere betaling for parkering i henhold til vejlovens § 90, stk. 4. Høringsfristen udløber med udgangen af indeværende uge, svarer ministeren.

Corydon: Finansministeriet skrev forkert om udbytteskat fra Goldman Sachs

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon forklarer, at det var en misforståelse, da det i et notat fra Finansministeriet i januar 2014 fremgik, at Goldman Sachs over for Finansministeriet skulle have tilkendegivet, at de ville skulle svare udbytteskat i Danmark. Det var en beklagelig fejl, som blev rettet dagen efter, skriver ministeren.

Trafikstyrelsen har regnet på lastbiler og personbilers CO2-udledning

SVAR: Trafikstyrelsens beregninger viser, at såfremt den specifikke hastighed øges fra 80 km/ til 90 km/t vil en typisk personbil således udlede 2-3 gram CO2 mere pr. km svarende til 1,5 – 2 % forøgelse. En typisk middelstor lastbil på 16 – 18 tons totalvægt vil udlede ca. 60 gram CO2 mere pr. km, svarende til ca. 10 % forøgelse.