Tekniq: Energiforliget skal sikre folkeskoler i verdensklasse

DEBAT: Der investeres for lidt i forbedringer af indeklimaet på skoler og uddannelsesinstitutioner. Derfor skal energibesparelser være en central del af det kommende energiforlig, mener Simon O. Rasmussen.

Af Simon O. Rasmussen
Underdirektør i Tekniq

Energibesparelser bør være en central del af et kommende energiforlig. Så enkelt kan det siges.

For ud over de indlysende økonomiske og energimæssige effekter er der også talrige gode sideeffekter, når man energieffektiviserer – præcis som Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, understregede i et debatindlæg her på Altinget.

Et af de bedste og vigtigste eksempler er indeklimaet i de danske folkeskoler.

Et videnssamfund i verdensklasse
Regeringen har en ambition om, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Alligevel må vi gang på gang konstatere, at dårligt indeklima i de danske klasselokaler bremser indlæringen.

En opgørelse fra Arbejdstilsynet viste sidste år, at der alene i 2017 var givet over 80 påbud på grund af dårligt indeklima i de danske folkeskoler.

Det er ikke overraskende, at indeklimaet har stor betydning for børnenes helbred og indlæringsevne – og for lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø.

Derfor er det stærkt bekymrende, hvis indsatsen for energibesparelser forsvinder med det kommende energiforlig.

For hvis de økonomiske incitamenter for energieffektivisering indgår, når folkeskolerne renoveres, vil det også fjerne en stor del af grundlaget for at investere i de nye ventilationssystemer, der både reducerer energiforbruget og forbedrer indeklimaet.  

Effekten er ellers mærkbar.

Indeklima spænder ben for eleverne
Elever præsterer op til 15 procent dårligere på de skoler, der har problemer med indeklimaet.

Det betyder groft sagt, at de elever, der er heldige nok til at være havnet i et klasseværelse med et ordentligt indeklima, kan være et år foran i pensum, når de kommer til 9. klasses afgangseksamen, sammenlignet med deres klassekammerater fra naboskolen, hvor indeklimaet er dårligt.

En undersøgelse fra Realdania og DTU har vist, at hele 91 procent af klasseværelserne i løbet af en skoledag er udsat for CO2-koncentrationer, som er langt højere end de tilladte grænseværdier.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Samme undersøgelse viste i øvrigt, at der kun er mekanisk ventilation i 52 procent af klasseværelserne, mens resten af de danske folkeskoleelever og lærere er overladt til ”åbn lige vinduet i fem minutter”-metoden.

Den økonomiske gulerod er afgørende
Alle erfaringer viser, at der uden en økonomisk gulerod vil blive investeret alt for lidt i energieffektiviseringer – det gælder både for private boliger, i små- og mellemstore virksomheder og i kommunalt regi.

Og forbedringer af indeklimaet udgør i forvejen en forsvindende lille del af renoveringsbudgetterne i en stor del af de danske kommuner.

Så hvis vi skal indfri ambitionerne om en folkeskole i verdensklasse, så skal vi starte med et indeklima i verdensklasse.  

Forrige artikel Debat: Togdriften er død i 2030 Debat: Togdriften er død i 2030 Næste artikel Forskere til miljøorganisation: I har ret til egne holdninger – ikke til egne fakta Forskere til miljøorganisation: I har ret til egne holdninger – ikke til egne fakta