Sundhed tager vælgernes førsteplads, men klima og miljø er lige efter

MENINGSMÅLING: På tværs af partierne er sundhed det højest prioriterede emne for vælgerne, viser ny måling. På de næste pladser kommer klima, udlændinge og kriminalitet, og her er større politiske forskelle mellem partierne.

Regeringen lægger op til en ny sundhedsreform, og sundhed bliver dermed et af efterårets helt store emner. Og det er spot on i forhold til vælgernes prioriteringer, der har sundhed som det vigtigste emne, når de skal sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg.

Det viser en ny Norstat-måling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten, hvor vælgerne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af de forskellige politikområder på en skala fra 1-10.

Des højere tal, des større vigtighed. Målingen er foretaget på en lidt anden måde end tidligere målinger, og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes. Men uanset målemetoden har sundhed ligget i top-3 de sidste 15-20 år.

Login