State of the union: Det "frie" elmarked er dødt

Rasmus Christensen
Direktør i Natur-Energi 

Otte år efter, at de danske forbrugere fik et såkaldt "frit" elmarked, er det tid til at gøre status. Og dommen er hård. Elmarkedet er uforståeligt og besværligt for almindelige forbrugere og lider samtidig under monopolvenlige procedurer, der hæmmer enhver form for reel konkurrence. Alt sammen til skade for forbrugerne og de ganske få nye aktører, der har haft modet til at bevæge sig ind på et markedet, hvor reguleringen betyder, at den primære konkurrence ikke kommer fra ligeværdige konkurrenter, men fra lokale monopoler.

Ifølge Dansk Energis tal er det blot mellem én og tre procent af almindelige husstande, der skifter elselskab om året - undtagelsen er 2009, hvor tallet lød på seks procent, hvilket dog primært skyldtes de nye aktørers indtog. Og det bliver ikke bedre af, at tallene ikke viser noget om, hvorvidt de husstande, der optræder i statistikken, har skiftet tidligere. I teorien kan det være de samme mennesker, der skifter år efter år.

Det er pinligt lave tal - også i en europæisk sammenhæng. Ifølge EU-Kommissionens tal fra 2007 og 2008 havde lande som Sverige, Norge og Holland, som vi normalt sammenligner os med, procentvis tre gange så mange leverandørskift blandt husstande og små virksomheder.

Forbrugerrådet, Konkurrencestyrelsen og sågar Energistyrelsen har igennem årene påtalt den manglende konkurrence, men indtil videre har det ikke resulteret i nævneværdige ændringer. Jeg kunne nævne mange problemer, der burde løses straks, men lad mig blot opridse et par af de mest presserende.

Én regning til elkunder, der skifter selskab.
I dag får forbrugere, der vælger at skifte elselskab, delt deres regning i to. Det betyder, at de skal betale for strømmen hos elhandelselskabet, mens transport af strøm og offentlige afgifter fortsat skal betales til kundernes gamle elselskab (netselskabet). Det er i den grad til gene for forbrugere, der overvejer at skifte selskab, og en årsag til opsigelser hos mange af de, der ellers aktivt har valgt en ny elleverandør.

Det nuværende system svarer til, at en person, der ønsker at rejse med toget, skal købe billetter i to forskellige automater - en hvor betalingen går til Banedanmark for lån af skinner og en til DSB for brug af togvogn. På elmarkedet bliver situationen kun værre af, at alle er sikret strøm i forvejen og derfor - i modsætningen til dem, der skal rejse - ikke behøver at gøre sig ulejligheden.

Hvis det frie marked skal give nogen som helst mening, skal elkunder, der vælger at skifte selskab, sikres én elregning og dermed stilles lige med de kunder på elmarkedet, der ikke aktivt har valgt en elleverandør. Der er blevet nølet for længe, og branchen kan ikke løse det selv. Politikerne må og skal derfor på banen.

Monopoler skal ikke have kunderne gratis
Når en kunde, der allerede har skiftet selskab, flytter adresse, afmeldes den gamle bolig, og den nye adresse overgår automatisk til at modtage strøm fra de gamle monopoler. På den måde får monopolselskaberne kunderne "gratis", mens de uafhængige aktører taber kunder, som de har vundet på det "frie" marked.

Konsekvensen er, at nye elselskaber får et hul i bunden, hvor kunderne langsomt "siver" tilbage til de lokale monopoler, der blot kan læne sig tilbage og vente på, at kunderne på nærmest mirakuløs vis vender tilbage til butikken - i øvrigt uden at have valgt det. Forbrugerne undrer sig selvsagt over, at de pludselig får regninger fra deres gamle elselskab, selvom de jo netop havde lavet en aftale med et nyt elselskab.

Der er flere sten, der skal ryddes af vejen, før ændringerne kan træde i kraft, og det er aldrig let at liberalisere et nyt marked. Men politikere og branche bør spørge sig selv, om man vil et reelt frit marked, eller om liberaliseringen for private forbrugere, der indtil nu kun er kommet monopolselskaberne til gode, blot var en "festtale" i et muntert øjeblik for otte år siden.

debat@altinget.dk