Skal olien hentes op med strøm? Og hvad med hyttepresset? Norsk klimadebat kører ad helt egne spor

Hyttepres. Vejpres. Og elektrificering af soklen.

Som dansker lærer man mange nye ord og begreber, når man følger en times klimadebat på norsk. Og selv om den overordnede udfordring selvsagt er den samme i Danmark og Norge – nemlig at begrænse co2-udslippet – så går diskussionen ad andre stier, når norske politikere støder sammen i klimakamp.

Som om det ikke var nok, spiller rensdyr også en væsentlig rolle i den norske klimadebat.

”Mere af det hele – og hurtigere” – sådan lød overskriften, da den norske energikommission i februar 2023 fremlagde en stor rapport om norsk energiproduktion. Der er brug for mere grøn energi, både sol, vind og vandkraft, og tempoet i udbygningen skal sættes op, lød det fra ekspertudvalget.

Men flere norske politikere frygter, at det vil gå alt for hårdt ud over naturen, hvis nye vindparker skal skyde op overalt. Det fremgik klart under en stor klimadebat på Arendalsugen – det norske folkemøde. Så selv om Norge er ni gange større end Danmark, er det en udbredt opfattelse, at naturen ikke kan holde til flere vindmøller.

”Vi skal tænke helt anderledes, hvis vi ikke skal ødelægge naturen for kommende generationer.  Vi har ikke tid til først at løse klimaet og siden redde naturen. Vi skal håndtere begge dele samtidig, sagde Una Bastholm fra Miljøpartiet De Grønne.

Derfor er hendes parti imod nye opførelser af vindmølleparker på land i Norge. I stedet vil partiet anvende allerede bebyggede arealer og bygge mere havvind.

{{toplink}}

Samme besked kom fra Gyro Heia, der er borgmester i Birkenes i det sydlige Norge og repræsenterer det midtsøgende Senterpartiet, der ofte taler udkantsområdernes sag.

”Jeg tror ikke på øget energiproduktion," sagde hun og pegede på, at det er svært at sætte tempoet op.

”Demokrati tager tid. Jeg tror ikke, vi kan nå den udbygning, der er planlagt frem mod 2030.  Først skal man vurdere initiativet og lave konsekvensberegninger. Det er noget af det allervigtigste. Det tager tid,” sagde Gyro Heia.

Hyttepres og vejpres

Mere pragmatiske og optimistiske toner lød fra den socialdemokratiske olie- og energiminister, Tejre Aasland.

”Vi skal bruge 34 terrawatt mere i 2030 (svarende til cirka fire gange Oslos årlige energiforbrug, red.). Det er et stort tal, et krævende tal,” sagde han.

Energiministeren pegede på, at meget af den grønne energiproduktion skal ske på det, der kaldes ”grå områder”, det vil sige områder hvor der allerede ligger industri eller andet byggeri. Og så slog han fast, at de endelige placeringer må afgøres i kommunerne og ikke fra centralt hold.

”Der er hyttepres, der er vejpres, og vi må håndtere det bedst muligt. Vi kan ikke bygge overalt, men jeg vil ikke diktere kommunernes beslutninger,” sagde han.

Hyttepres og vejpres. De to begreber dækker over, at nordmændene bygger flere og større sommerhuse i stor stil og dermed inddrager store områder, der før var uberørt natur. De store sommerhusområder skal også forsynes med elektricitet og veje, og samlet set er det med til at øge både klima- og naturbelastningen af det norske samfund.

Så da Altingets norske klima- og energiredaktør Elisabeth Bergskaug spurgte panelet, om der skulle sættes ind mod hyttepres og vejpres, svarede alle fra venstre til højre klart ”ja”. Det samme svar kom, da hun spurgte, om der burde placeres solceller på samtlige egnede statslige bygninger.

Skal olien hentes op med strøm? 

Enigheden hørte til gengæld op, da hun spurgte om man burde standse med at elektrificere de norske oliefelter. Her svarede både ministeren fra Arbeiderpartiet og ordføreren fra partiet Høyre ”nej”.

Den debat er en af de mest giftige i den norske klimadebat. Hele 27 procent af det samlede norske energiforbrug går til at hente olie og gas op fra undergrunden. Derfor er der store planer om at ”elektrificere soklen” – altså standse brugen af fossile brændsler til produktionen af fossile brændsler.

Det kan ske ved store vindanlæg på land, der så skal forbindes med boreplatformene, eller det kan ske ved lokale havanlæg placeret tæt ved platformene. Foreløbige forsøg på det sidste har ikke været vellykkede. Derfor er der stor modstand mod at fortsætte ad den vej.

”Det er en meget skræmmende og helt forkert vej at gå,” advarede Gira Gylver, der er leder af den aktivistiske organisation Natur & Ungdom.

”Hvis vi elektrificerer olieproduktionen, kan det nedbringe Norges egne udledninger, men al den olie og gas, der hentes op, forbrændes andre steder i verden, så det vil samlet set have en negativ klimaeffekt og forlænge produktionen af olie og gas i Norge, når der er brug for det stik modsatte,” sagde hun.

”Det vigtige er at prioritere. Vi kan ikke alt, og vi kan ikke bygge os ud af klimakrisen. Naturen er vores vigtigste kraft, og vi må sørge for at passe på naturen i den store omstilling,” tilføjede Gira Gylver.

Og så er der rensdyrene

Men Høyres enerigiordfører Mathilde Tybring-Gjedde pegede på, at man er nødt til at se klimakampen i et endnu større perspektiv.

”Overgangen til bæredygtig energi er også en måde at blive uafhængig af Rusland. Og produktionen af vigtige råstoffer er vigtige for at sikre vores suverænitet. Vi skal selvfølgelig finde måder, der er skånsom for naturen, men vi kan ikke bare standse produktionen,” sagde hun.

Som om debatten ikke var kompliceret nok, så er den norske klimadebat også præget af hensynet til samernes rensdyrdrift i det nordlige Norge. I en banebrydende dom i 2021 slog den norske højesteret fast, at opførelsen af vindmølleparker i Nordnorge udgjorde en krænkelse af samernes menneskerettigheder, fordi det begrænsede muligheden for rensdyrdrift.

To år senere har regeringen imidlertid fortsat ikke fundet ud af, hvordan den skal reagere på dommen. I en paneldebat beklagede viceminister Elisabeth Sæther fra Arbeiderpartiet, at det har taget så lang tid.

Men det mødte kritik fra forkvinden for Sametinget Silje Karine Muotka

”Man kan jo ikke forhandle sig ud af et brud på menneskerettighederne,” sagde hun.

Den konflikt – som altså fortsat ikke er løst – betyder, at store vindmølleparker i de tyndt befolkede områder mod nord ikke virker sandsynlig. Så ud over oliepres, hyttepres og vejpres præges den norske klimadebat også af rensdyrpres.

{{toplink}}

jn@altinget.dk